Om
Om Bendeskjær
Bendeskjær har haft en omtumlet historie med meget dramatik, indtil Vivild-Vejlby sogne købte arealet, der tidligere var på private hænder.
I 1966 blev der lavet en kommunal udstykning, og de enkelte grunde blev udlejet på 10 års kontrakter. Senere blev de enkelte grunde og skoven solgt. Så i dag er både grunde og skoven privatejede.
Der er ingen tvivl om den kamp, der har været for området, har været med til at skabe det sammenhold og energi, der stadig præger vores forening i dag.
På nedenstående link kan du se hvordan denne kamp foregik.
http://www.lystrup-strand.dk/historie-lystrup-strand/bendeskr---i-kamp-for-livet.html
Det er også sjovt at se hvordan området har ændret sig igennem tiderne. På nedenstående link kan du se, hvordan området så ud i 1955. Et andet sted, hvor man kan finde information, er på det lokale egnsarkiv, der er beliggende i kælderen på Langhøjskolen i Vivild.
http://www5.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object1907894
https://arkiv.dk/soeg?searchString=Bendeskær&ValgteArkiverIds=359
På alle grundene er der tinglyst bevarelse af skovmæssigt præg, og nogle områder imellem grundene tilhører stadig Norddjurs kommune. Derfor skal man rette henvendelse til dem om ønske af fældning af træer. Der sker jo ændringer, der betyder, at det kan være nødvendigt og ønskeligt at få fældet og eventuelt genplantet.
Hvert efterår gennemgår kommunen ønskerne, og man får tilladelse til evt. fældning. Ved farlige træer sker det løbende.
Vores forening samarbejder og har løbende møder med kommunen om de forhold, der vedrører vores område.
Derudover arrangerer vi fælles aktiviteter hen over sommeren, organiserer vores nabohjælp, og står til rådighed såfremt der opstår ting, vi kan hjælpe med i området.
I 2019 skulle vi registreres som forening i cvr. Registret, idet der kom ændring i lovgivningen for pengeinstitutter, lovgivningen om hvidvask. Denne registrering sker hos den til enhver tid siddende formand.
Vores CVR. Nr. 37927775 / Bankforbindelse: Sparekassen Djursland